{"id":7,"date":"2026-11-02T22:51:54","date_gmt":"2026-11-02T22:51:54","guid":{"rendered":"http:\/\/tjschwaner.dk\/?p=7"},"modified":"2026-11-02T22:51:54","modified_gmt":"2026-11-02T22:51:54","slug":"min-historie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/2026\/11\/02\/min-historie\/","title":{"rendered":"Min historie"},"content":{"rendered":"\n

\u2764\ufe0f Min historie \u2013 den lange udgave<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som jeg skrev i mit opslag, er jeg i \u00f8jeblikket ved at blive udredt for ADHD, og det har sat rigtig mange tanker i gang. Ikke fordi jeg betragter ADHD som noget negativt, men fordi jeg pludselig er blevet n\u00f8dt til at kigge tilbage p\u00e5 mit liv og forholde mig til en masse oplevelser, som jeg nok aldrig rigtig har f\u00e5et bearbejdet. Jeg har gennem hele mit liv v\u00e6ret typen, der k\u00e6mper videre, men nu er jeg begyndt at forst\u00e5, at alle de kampe ogs\u00e5 har haft en pris.<\/p>\n\n\n\n

Allerede som sp\u00e6d blev jeg alvorligt syg med meget h\u00f8j feber og blev k\u00f8rt til OUH med udrykning. Her fik jeg noget medicin, som vi den dag i dag ikke ved pr\u00e6cis, hvad var. If\u00f8lge min familie \u00e6ndrede jeg mig markant efter det sygdomsforl\u00f8b, men om det skyldtes sygdommen, medicinen eller noget helt tredje, ved vi stadig ikke.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg begyndte i skole, blev det hurtigt tydeligt, at jeg havde sv\u00e6rt ved at passe ind. Jeg kunne ikke sidde stille, havde sv\u00e6rt ved at koncentrere mig og blev ofte m\u00f8dt med beskeden om, at jeg skulle tage mig sammen. Jeg husker blandt andet en episode, hvor jeg br\u00e6kkede min arm i skolen kort tid efter et tidligere brud. Jeg blev ikke taget alvorligt, men endte med at blive sendt alene i en taxa til Middelfart Sygehus, hvor man konstaterede, at armen ganske rigtigt var br\u00e6kket. Det var bare \u00e9n af mange oplevelser, hvor jeg som barn f\u00f8lte, at de voksne ikke rigtig forstod mig.<\/p>\n\n\n\n

Jeg skiftede senere til Bogense Skole, hvor jeg blev placeret i specialklassen Regnbuen. Gennem stort set hele min skoletid oplevede jeg massiv mobning, b\u00e5de psykisk og fysisk. Jeg blev sl\u00e5et, ydmyget og gjort til grin, og meget af det blev dengang betragtet som almindelige drengestreger. Jeg var bestemt ikke altid nogen engel selv, og jeg reagerede ogs\u00e5 uhensigtsm\u00e6ssigt i mange situationer. Men n\u00e5r jeg ser tilbage, tror jeg, at meget af min adf\u00e6rd handlede om et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at blive accepteret og v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n

I femte klasse fors\u00f8gte skolen at flytte mig til en almindelig klasse, men det gik helt galt, og mobningen fortsatte. Jeg endte tilbage i specialklassen, hvor jeg blandt andet husker en l\u00e6rer, der brugte armb\u00f8jninger som straf, n\u00e5r vi bandede. En klassekammerat fik efter min erindring 200 armb\u00f8jninger og m\u00e5tte ikke g\u00e5 hjem, f\u00f8r de var gennemf\u00f8rt. Det var den slags ting, der var en del af vores skolegang.<\/p>\n\n\n\n

I syvende klasse begyndte jeg p\u00e5 Flyvesandet Efterskole, hvor jeg faktisk fik en rigtig god start. Men en dag blev jeg efter min erindring taget h\u00e5rdt fat i af skolens pedel og kastet op mod et k\u00f8leskab, fordi jeg var g\u00e5et ind i pigernes hus for at hente noget. Jeg stoppede p\u00e5 skolen og skiftede til Gram Efterskole, hvor det f\u00f8rste \u00e5r gik godt. Jeg fik venner b\u00e5de p\u00e5 skolen og i lokalomr\u00e5det, men da der opstod konflikter mellem de to grupper, f\u00f8lte jeg mig tvunget til at v\u00e6lge side. Jeg endte med at tr\u00e6kke mig fra begge grupper og mistede dermed mange af mine relationer. Jeg fortsatte endnu et \u00e5r, men begyndte at ryge, kom i et uheldigt selskab og endte med at stoppe.<\/p>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende kom jeg p\u00e5 en specialskole i S\u00f8nders\u00f8, hvor jeg afsluttede 9. og 10. klasse. Her oplevede jeg igen mobning og social udskamning, b\u00e5de fra elever og nogle voksne. Jeg gennemf\u00f8rte skolen, men stod tilbage uden almindelige karakterer, kun udtalelser, som jeg havde sv\u00e6rt ved at bruge til noget. N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, havde jeg p\u00e5 det tidspunkt brugt omkring ti \u00e5r af mit liv p\u00e5 at fors\u00f8ge at passe ind i et skolesystem, hvor jeg aldrig rigtig f\u00f8lte, at der var plads til mig.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig blev mine for\u00e6ldre skilt, hvilket var en voldsom oplevelse. Jeg f\u00f8lte, at jeg skulle v\u00e6lge mellem min mor og min far, selvom jeg elskede dem begge. Min ungdom blev efterf\u00f8lgende pr\u00e6get af fester, alkohol, piger og mennesker, som jeg dengang betragtede som mine venner. Der var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 mange gode oplevelser, men der var samtidig en kultur, hvor vi konstant skulle overg\u00e5 hinanden. Hvem kunne drikke mest, hvem kunne sl\u00e5 h\u00e5rdest, og hvem turde mest? Jeg var selv en del af det og traf bestemt ogs\u00e5 nogle rigtig dumme beslutninger.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt kom jeg i selskab med nogle mere uheldige typer, og jeg blev afpresset til at beg\u00e5 indbrud p\u00e5 en skole. Jeg blev taget og anholdt, hvilket var en meget voldsom oplevelse. Det er bestemt ikke noget, jeg er stolt af, men jeg synes ogs\u00e5, det er vigtigt at fort\u00e6lle, at jeg ikke altid selv har v\u00e6ret uskyldig. Jeg har ogs\u00e5 beg\u00e5et fejl og v\u00e6ret ansvarlig for mine egne beslutninger.<\/p>\n\n\n\n

Jeg fors\u00f8gte senere at begynde p\u00e5 HG i Odense, men havde sv\u00e6rt ved det boglige og havde samtidig meget frav\u00e6r. Jeg endte endnu en gang med at stoppe. Kort tid efter flyttede min far til Bornholm, og jeg valgte at flytte med. Her begyndte jeg p\u00e5 produktionsskole, og for en gangs skyld gik tingene faktisk godt. Jeg fik gode venner og begyndte at finde min plads. Men efter noget tid begyndte jeg alligevel at skubbe mennesker v\u00e6k. Jeg kunne ikke overskue relationerne og trak mig fra mennesker, som egentlig ville mig det godt. Noget, jeg f\u00f8rst nu er begyndt at forst\u00e5, fordi det minder utrolig meget om det, jeg oplever i dag.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Bornholm m\u00f8dte jeg ogs\u00e5 Marks mor. Vi flyttede senere tilbage til mit barndomshjem p\u00e5 Fyn, og efter nogle \u00e5r skulle vi v\u00e6re for\u00e6ldre. Det burde have v\u00e6ret begyndelsen p\u00e5 noget fantastisk, men udviklede sig til en af de mest voldsomme perioder i mit liv. P\u00e5 grund af forskellige forhold blev Nordfyns Kommune involveret, allerede inden Mark blev f\u00f8dt. Vi gennemgik blandt andet en for\u00e6ldrekompetenceunders\u00f8gelse, hvor jeg oplevede at blive beskrevet som mentalt retarderet. Det var utrolig h\u00e5rdt at blive m\u00f8dt med den slags vurderinger, n\u00e5r jeg gennem hele mit liv havde k\u00e6mpet med f\u00f8lelsen af ikke at v\u00e6re god nok.<\/p>\n\n\n\n

Mark blev f\u00f8dt, og for mig var det en af de st\u00f8rste oplevelser i mit liv. Vi havde i den f\u00f8rste tid bes\u00f8g af fagpersoner to gange om dagen, og vores oplevelse var, at tingene fungerede. Men da Mark var bare 28 dage gammel, stod kommunen pludselig ved vores d\u00f8r med beskeden om, at han skulle fjernes. Jeg kan stadig huske frygten, magtesl\u00f8sheden og vreden. Jeg reagerede voldsomt, politiet blev tilkaldt, og kort efter var min s\u00f8n v\u00e6k. Jeg fik efterf\u00f8lgende halvanden times samv\u00e6r hver anden uge. Halvanden time til at fors\u00f8ge at skabe en relation til mit eget barn.<\/p>\n\n\n\n

Vi fors\u00f8gte at f\u00e5 sagen pr\u00f8vet i b\u00e5de Ankestyrelsen og retten, men afg\u00f8relserne blev fastholdt. Samtidig gik forholdet til Marks mor i stykker, og jeg stod tilbage med f\u00f8lelsen af at have mistet b\u00e5de min familie og min fremtid. Jeg vil ikke h\u00e6nge hende ud, for hun har sin egen historie, men det var en utrolig h\u00e5rd periode for mig. Jeg fors\u00f8gte efterf\u00f8lgende ogs\u00e5 at skabe kontakt mellem hende og Mark, fordi jeg mener, at et barn har ret til begge sine for\u00e6ldre, n\u00e5r det er muligt og godt for barnet. Det lykkedes desv\u00e6rre ikke, og jeg endte med at f\u00e5 den fulde for\u00e6ldremyndighed.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg gav aldrig op i kampen for Mark. Jeg fortsatte gennem m\u00f8der, unders\u00f8gelser, sagsakter og afg\u00f8relser, og efter flere \u00e5r kom der heldigvis nye \u00f8jne p\u00e5 sagen. Endelig oplevede jeg, at nogen begyndte at lytte og se situationen p\u00e5 en anden m\u00e5de. Efter 3 \u00e5r og 256 dage<\/strong> skete det, som jeg havde k\u00e6mpet for i n\u00e6sten fire \u00e5r. Jeg fik min s\u00f8n hjem! Det er uden tvivl en af de st\u00f8rste sejre i mit liv, men ogs\u00e5 en kamp, der har sat utrolig dybe spor i mig. Og selvom Mark kom hjem, bet\u00f8d det ikke, at alle problemerne forsvandt. Han havde ogs\u00e5 nogle oplevelser med i bagagen, som kr\u00e6vede rigtig meget st\u00f8tte, omsorg og forst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis skete der ogs\u00e5 noget fantastisk undervejs, for jeg m\u00f8dte Tanja. \u2764\ufe0f Hun kom ind i mit liv midt i nogle af de sv\u00e6reste \u00e5r og har v\u00e6ret der gennem st\u00f8rstedelen af forl\u00f8bet. Hun har set mig vred, ulykkelig, frustreret og fuldst\u00e6ndig magtesl\u00f8s, men hun har ogs\u00e5 v\u00e6ret med til at give mig h\u00e5bet tilbage. I dag er hun min hustru, og jeg tror aldrig, jeg kommer til at kunne forklare, hvor meget hun betyder for mig.<\/p>\n\n\n\n

I 2020 blev vores familie for alvor samlet, da Mark kom hjem, og Tanja og jeg samtidig blev for\u00e6ldre til Ella. P\u00e5 mange m\u00e5der blev vi for\u00e6ldre til to b\u00f8rn p\u00e5 \u00e9n gang, selvom der var fire \u00e5rs forskel p\u00e5 dem. Det burde have v\u00e6ret en fantastisk tid, men desv\u00e6rre blev den f\u00f8rste periode pr\u00e6get af endnu et voldsomt kommunalt forl\u00f8b. Vi havde tilknyttet fagpersoner fra en ekstern virksomhed, og samarbejdet oplevede jeg som meget uprofessionelt. Det kulminerede en fredag eftermiddag, hvor vi fik at vide, at medarbejderne ikke mente, vi var egnede som for\u00e6ldre til nogen af vores b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00f8v at forestille jer at f\u00e5 s\u00e5dan en besked en fredag eftermiddag, n\u00e5r man tidligere har oplevet at f\u00e5 sit barn fjernet. Vi stod tilbage med en ubeskrivelig frygt for, at historien skulle gentage sig, og vi kunne f\u00f8rst f\u00e5 ordentlig afklaring efter weekenden. Heldigvis endte kommunen med at stoppe forl\u00f8bet med den eksterne virksomhed, men den psykiske belastning havde allerede sat sine spor. Jeg gik ned med stress, og samtidig blev en stor del af Tanjas barsel med Ella overskygget af bekymringer og usikkerhed. Alle de sm\u00e5 oplevelser, som hun havde gl\u00e6det sig til, blandt andet babysv\u00f8mning, blev aldrig rigtig til noget. Det er en tid, vi aldrig f\u00e5r tilbage.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det tidspunkt arbejdede jeg i JYSK, hvor jeg gennem \u00e5rene havde v\u00e6ret ansat af flere omgange. Efter min sygemelding mistede jeg jobbet med henvisning til 120-dagesreglen, og jeg oplevede ikke, at der blev gjort nogen reel indsats for at hj\u00e6lpe mig tilbage. Jeg kom p\u00e5 sygedagpenge, og endnu en gang stod jeg i en situation, hvor jeg skulle fors\u00f8ge at finde ud af, hvordan jeg kom videre.<\/p>\n\n\n\n

I 2022 kom endnu en voldsom oplevelse, da jeg faldt over noget af b\u00f8rnenes leget\u00f8j derhjemme og br\u00e6kkede ryggen. Jeg fik et brud p\u00e5 ryghvirvlen TH11, og selvom bruddet blev vurderet som stabilt, forsvandt smerterne aldrig. Jeg lever stadig med betydelige rygsmerter, som p\u00e5virker min hverdag. Det er sv\u00e6rt at forklare, hvor meget kroniske smerter fylder, for det handler ikke kun om at have ondt, men ogs\u00e5 om hele tiden at skulle planl\u00e6gge sit liv efter, hvad kroppen kan holde til.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var fortsat sygemeldt i en periode, men endte med at raskmelde mig, fordi jeg oplevede, at de \u00f8konomiske konsekvenser ved at forts\u00e6tte p\u00e5 offentlig fors\u00f8rgelse ville blive s\u00e5 store, at vi risikerede at miste vores hjem. Det var ikke, fordi jeg pludselig var blevet rask, men fordi jeg f\u00f8lte, at jeg ikke havde noget reelt alternativ.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig har jeg gennem hele mit liv v\u00e6ret hypermobil, hvilket allerede som barn gav mig problemer med mine led. Mine skuldre gik af led, og senere begyndte problemerne med mine kn\u00e6. Som 18-\u00e5rig blev jeg opereret i begge kn\u00e6, og i 2025 m\u00e5tte jeg igen gennemg\u00e5 en st\u00f8rre operation. Mine fysiske udfordringer har ikke kun betydet smerter og begr\u00e6nsninger, men var faktisk ogs\u00e5 en del af den mobning, jeg oplevede som barn, blandt andet fordi jeg havde sv\u00e6rt ved at deltage i sport p\u00e5 samme m\u00e5de som andre.<\/p>\n\n\n\n

Og som om der ikke allerede var sket nok, begyndte vi ogs\u00e5 at miste nogle af de mennesker, der bet\u00f8d allermest for os. I 2024 mistede jeg min farfar meget pludseligt. Min farfar og farmor har gennem hele mit liv v\u00e6ret utrolig vigtige mennesker, og min farfar har p\u00e5 mange m\u00e5der v\u00e6ret som en ekstra far for mig. Jeg husker stadig den sidste sommer, hvor vi gik og br\u00e6ndte ukrudt sammen. Det var en helt almindelig dag, men det skulle vise sig at blive en af vores sidste oplevelser sammen. Jeg savner ham stadig ubeskriveligt meget.<\/p>\n\n\n\n

Kort tid efter mistede vi ogs\u00e5 min mormor meget pludseligt, derefter Tanjas farmor og senere min farfars bror. P\u00e5 ganske kort tid mistede vi alts\u00e5 flere mennesker, som havde v\u00e6ret en del af vores liv gennem mange \u00e5r. Det hele skete s\u00e5 hurtigt, at jeg aldrig rigtig f\u00f8lte, jeg n\u00e5ede at bearbejde det ene tab, f\u00f8r det n\u00e6ste kom. Og n\u00e5r jeg t\u00e6nker over det i dag, s\u00e5 beskriver det faktisk meget godt mit liv generelt. Jeg har brugt s\u00e5 meget tid p\u00e5 at komme igennem den n\u00e6ste udfordring, at jeg sj\u00e6ldent har haft mulighed for at forholde mig til den foreg\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n

I 2025 stod jeg s\u00e5 over for endnu en af de sv\u00e6reste beslutninger i mit liv. Mark havde det rigtig sv\u00e6rt, og hans behov for hj\u00e6lp var efterh\u00e5nden blevet st\u00f8rre, end hvad jeg som far kunne tilbyde ham alene. Jeg havde k\u00e6mpet i n\u00e6sten fire \u00e5r for at f\u00e5 min s\u00f8n hjem, og nu stod jeg i en situation, hvor jeg m\u00e5tte erkende, at det bedste, jeg kunne g\u00f8re for ham, var at bede om hj\u00e6lp udefra. Jeg kontaktede derfor selv kommunen og bad om en behandlingsanbringelse, hvilket de heldigvis gik med til. Det var ikke, fordi jeg ikke ville v\u00e6re far for Mark, men netop fordi jeg elsker ham og \u00f8nsker, at han skal have den hj\u00e6lp, han har brug for. Det var en ubeskriveligt h\u00e5rd beslutning, men jeg ville aldrig lade min egen stolthed st\u00e5 i vejen for hans muligheder for at f\u00e5 det bedre.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 n\u00e5r vi frem til i dag. Til 2026. Til det sted i mit liv, hvor jeg for alvor er begyndt at m\u00e6rke konsekvenserne af alt det, jeg har v\u00e6ret igennem.<\/p>\n\n\n\n

I slutningen af 2025 endte jeg p\u00e5 psykiatrisk akutmodtagelse, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne mere. For ganske kort tid siden sad jeg igen over for min egen l\u00e6ge og sagde pr\u00e6cis de samme ord: \u201cNu kan jeg ikke mere.\u201d Heldigvis har jeg en rigtig god l\u00e6ge, som tager mig alvorligt, og som har sat forskellige ting i gang. Jeg skal blandt andet have hj\u00e6lp til at h\u00e5ndtere mine smerter, og samtidig er jeg begyndt i et udredningsforl\u00f8b for ADHD. Der er ogs\u00e5 mistanke om andre psykiske udfordringer, blandt andet relateret til PTSD, autisme, depression og social angst. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har f\u00e5et alle disse diagnoser. Det er noget, der skal unders\u00f8ges n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n

Men bare det at begynde udredningen har v\u00e6ret en utrolig voldsom oplevelse for mig, fordi jeg pludselig er begyndt at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til hele mit liv. Hvorfor havde jeg s\u00e5 sv\u00e6rt ved at fungere i skolen? Hvorfor kunne jeg ikke sidde stille? Hvorfor havnede jeg s\u00e5 ofte i konflikter? Hvorfor havde jeg sv\u00e6rt ved at holde fast i mine venner, selv n\u00e5r de ville mig det godt? Og hvorfor har jeg gennem hele mit voksenliv haft en tendens til at tr\u00e6kke mig fra mennesker, n\u00e5r tingene blev for meget?<\/p>\n\n\n\n

Jeg begynder ogs\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5, om jeg m\u00e5ske aldrig har v\u00e6ret det problem, som jeg s\u00e5 mange gange fik f\u00f8lelsen af at v\u00e6re. M\u00e5ske var jeg bare et barn, der havde nogle udfordringer, som ingen rigtig forstod. M\u00e5ske havde jeg brug for en anden form for hj\u00e6lp, end den jeg fik. Og m\u00e5ske har jeg gennem hele mit liv fors\u00f8gt at kompensere for noget, som jeg ikke engang selv vidste, hvad var.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved selvf\u00f8lgelig godt, at en eventuel ADHD-diagnose ikke kan forklare hele mit liv. Den kan ikke forklare mobningen, volden, de konflikter, jeg har v\u00e6ret igennem, eller de mennesker, jeg har mistet. Men m\u00e5ske kan den hj\u00e6lpe mig med at forst\u00e5, hvorfor jeg har reageret, som jeg har, og hvorfor nogle ting har v\u00e6ret s\u00e5 utrolig sv\u00e6re for mig.<\/p>\n\n\n\n

Sandheden er nemlig, at jeg ikke har det godt. Og det har jeg faktisk ikke haft i rigtig lang tid.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg er blevet mere og mere indadvendt, og nogle dage har jeg sv\u00e6rt ved at overskue helt almindelige ting. Jeg har sv\u00e6rt ved sociale relationer, telefonsamtaler og ved at finde det overskud, som jeg tidligere havde. Det m\u00e6rkelige er, at jeg stadig kan have gode dage, hvor jeg sidder ved computeren og arbejder med mine projekter, laver noget kreativt, griner eller taler med mennesker, som om alting er normalt.<\/p>\n\n\n\n

Men det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at jeg har det godt. Nogle gange er det netop de ting, jeg elsker at lave, som giver mig et lille pusterum fra alt det andet. N\u00e5r jeg sidder fordybet i et projekt, kan jeg for en stund f\u00e5 lov til at t\u00e6nke p\u00e5 noget andet end smerter, bekymringer og alle de ting, der fylder i mit hoved. Det betyder bare ikke, at jeg n\u00f8dvendigvis ogs\u00e5 har overskud til at tage telefonen eller v\u00e6re sammen med andre mennesker bagefter.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig k\u00e6mper jeg stadig med min ryg, mine kn\u00e6 og de smerter, der f\u00f8lger med. Og oven i det hele oplever jeg endnu en gang at skulle k\u00e6mpe med et offentligt system. Jeg har heldigvis et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med socialforvaltningen i Faaborg-Midtfyn Kommune, men desv\u00e6rre oplever jeg ikke helt det samme i mit nuv\u00e6rende forl\u00f8b med jobcentret.<\/p>\n\n\n\n

Et konkret eksempel er, at jeg skal k\u00f8re omkring 40 minutter hver vej for at m\u00f8de op i blot 15 minutter. Det betyder alts\u00e5 80 minutters transport for et kvarters fremm\u00f8de. For nogle mennesker lyder det m\u00e5ske ikke af meget, men for mig p\u00e5virker det b\u00e5de mine rygsmerter, mit mentale overskud og vores \u00f8konomi. Jeg vil gerne samarbejde og have hj\u00e6lp, men jeg har ogs\u00e5 brug for, at hj\u00e6lpen giver mening, og at man ser mig som et helt menneske og ikke bare endnu en sag.<\/p>\n\n\n\n

Jeg \u00f8nsker ikke at v\u00e6re syg, og jeg \u00f8nsker heller ikke at v\u00e6re afh\u00e6ngig af hj\u00e6lp fra kommunen. Jeg vil utrolig gerne kunne arbejde, v\u00e6re selvst\u00e6ndig, bidrage og leve et almindeligt liv med min familie. Men jeg har brug for, at de mennesker, der skal hj\u00e6lpe mig, ogs\u00e5 forst\u00e5r, at jeg ikke bare kan tage mig sammen og forts\u00e6tte, som om ingenting er sket. Jeg har fors\u00f8gt at tage mig sammen i mere end 30 \u00e5r, og jeg tror faktisk, at det er en stor del af grunden til, at jeg st\u00e5r, hvor jeg g\u00f8r i dag.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvorfor v\u00e6lger jeg at fort\u00e6lle hele den her lange historie?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Fordi jeg f\u00f8ler, at jeg skylder nogle mennesker en forklaring. Jeg ved godt, at jeg gennem de senere \u00e5r er blevet d\u00e5rligere og d\u00e5rligere til at holde kontakten med b\u00e5de venner og familie. Jeg ved godt, at der er mennesker, som har ringet uden at f\u00e5 svar, beskeder jeg ikke har f\u00e5et besvaret, og arrangementer, hvor jeg har meldt fra. Jeg kan ogs\u00e5 godt forst\u00e5, hvis nogen har siddet med f\u00f8lelsen af, at jeg ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at v\u00e6re en del af deres liv.<\/p>\n\n\n\n

Men det er ikke sandheden. Jeg har ikke trukket mig, fordi jeg ikke holder af jer, eller fordi jeg ikke \u00f8nsker at v\u00e6re sammen med jer. Jeg har trukket mig, fordi jeg ganske enkelt ikke l\u00e6ngere har det overskud, som jeg engang havde. Og det g\u00f8r faktisk utrolig ondt at indr\u00f8mme, for jeg savner ogs\u00e5 den Jesper, som jeg var engang. Ham, der kunne finde p\u00e5 noget spontant, tage ud og hygge sig med vennerne, v\u00e6re social og have energi til at hj\u00e6lpe andre.<\/p>\n\n\n\n

Jeg savner at kunne tage telefonen uden f\u00f8rst at skulle forberede mig mentalt p\u00e5 en samtale. Jeg savner at kunne sige ja til en invitation uden samtidig at bekymre mig om, hvorvidt jeg kan holde til det. Og jeg savner at kunne v\u00e6re sammen med andre mennesker uden at f\u00f8le, at mit hoved konstant arbejder p\u00e5 h\u00f8jtryk.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tror, at jeg gennem rigtig mange \u00e5r har v\u00e6ret utrolig god til at skjule, hvordan jeg egentlig har haft det. Jeg har v\u00e6ret god til at tage en maske p\u00e5, smile og forts\u00e6tte, selv n\u00e5r tingene indeni mig har v\u00e6ret ved at falde fra hinanden. Og det er m\u00e5ske netop derfor, at det f\u00f8rst nu for alvor er begyndt at g\u00e5 op for mig, hvor p\u00e5virket jeg faktisk er.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 mit liv, kan jeg godt forst\u00e5, at jeg er tr\u00e6t. Jeg har oplevet mobning og fysisk vold gennem store dele af min barndom, haft sv\u00e6rt ved at finde min plads i skolen og i sociale f\u00e6llesskaber, oplevet en voldsom skilsmisse, mistet venskaber og truffet d\u00e5rlige beslutninger. Jeg har k\u00e6mpet i n\u00e6sten fire \u00e5r for at f\u00e5 min s\u00f8n hjem, oplevet frygten for at miste mine b\u00f8rn igen og set min hustru blive frar\u00f8vet noget af den tid, hun havde gl\u00e6det sig til med vores datter.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har mistet mit arbejde, v\u00e6ret ramt af stress, br\u00e6kket ryggen, gennemg\u00e5et flere operationer og levet med smerter, som stadig p\u00e5virker mig hver eneste dag. Jeg har mistet mennesker, som bet\u00f8d ubeskriveligt meget for mig, og jeg har som far v\u00e6ret n\u00f8dt til at tr\u00e6ffe nogle beslutninger, som ingen for\u00e6ldre \u00f8nsker at st\u00e5 i.<\/p>\n\n\n\n

Og samtidig har jeg gennem store dele af mit liv haft f\u00f8lelsen af konstant at skulle bevise, at jeg var god nok. God nok som barn, elev, ven, medarbejder og m\u00e5ske allerv\u00e6rst som far.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg skriver det hele ned p\u00e5 den m\u00e5de, begynder jeg faktisk selv at forst\u00e5, hvorfor jeg er n\u00e5et til et punkt, hvor jeg ikke l\u00e6ngere kan forts\u00e6tte, som jeg plejer. For der er gr\u00e6nser for, hvor meget et menneske kan blive ved med at b\u00e6re rundt p\u00e5 uden p\u00e5 et tidspunkt at m\u00e6rke konsekvenserne.<\/p>\n\n\n\n

Og midt i alt det her er der heldigvis ogs\u00e5 rigtig meget, jeg er taknemmelig for.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg har en fantastisk hustru, som har st\u00e5et ved min side gennem utrolig meget, og som stadig g\u00f8r det, selvom jeg ved, at det ikke altid er nemt. Jeg har to fantastiske b\u00f8rn, Mark og Ella, som betyder alt for mig, og som jeg vil g\u00f8re alt for at give en god og tryg opv\u00e6kst. Jeg har ogs\u00e5 mennesker omkring mig, som bliver ved med at r\u00e6kke ud, selvom jeg ikke altid er god til at r\u00e6kke tilbage. Og det betyder mere, end I m\u00e5ske aner.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har stadig mine interesser, mine projekter og min kreativitet. Jeg elsker stadig at arbejde med hjemmesider, musik, billeder og alle de id\u00e9er, som konstant dukker op i mit hoved. Det er noget af det, der stadig giver mig gl\u00e6de, og som minder mig om, at der ogs\u00e5 findes rigtig mange gode ting i livet.<\/p>\n\n\n\n

For jeg har ikke mistet lysten til livet eller til at skabe noget med det. Jeg har bare mistet en stor del af de kr\u00e6fter, der skal til for at leve det liv, jeg gerne vil. Og det er en k\u00e6mpe forskel.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved endnu ikke, hvad min udredning ender med, eller hvilke svar jeg f\u00e5r. Men uanset hvad h\u00e5ber jeg, at det her bliver begyndelsen p\u00e5 en periode, hvor jeg endelig kan f\u00e5 den hj\u00e6lp og forst\u00e5else, jeg har brug for. Jeg h\u00e5ber, at jeg kan l\u00e6re at forst\u00e5 mig selv bedre og finde ud af, hvordan jeg kan leve med de oplevelser, jeg har haft, uden at de skal styre s\u00e5 meget af mit liv.<\/p>\n\n\n\n

Hvis du har l\u00e6st med helt herned, s\u00e5 vil jeg gerne sige tak. Det betyder rigtig meget for mig, at du har taget dig tid til at l\u00e6se min historie. Jeg ved godt, at det er en lang fort\u00e6lling, men tro mig, det her er faktisk kun en overordnet beskrivelse af mit liv. Der er rigtig mange oplevelser og f\u00f8lelser, som jeg ikke har f\u00e5et med, og som jeg m\u00e5ske aldrig kommer til at fort\u00e6lle offentligt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ikke skrevet det her for at starte en diskussion om, hvem der har gjort hvad, eller hvem der har haft ret og uret. Jeg ved godt, at andre mennesker kan have oplevet nogle af de samme begivenheder anderledes, og det respekterer jeg. Men det her er min historie, og det er de oplevelser, jeg i dag fors\u00f8ger at forst\u00e5 og l\u00e6re at leve med.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 til jer, der undrer jer over, hvorfor jeg ikke l\u00e6ngere tager telefonen s\u00e5 ofte, hvorfor jeg ikke kommer til s\u00e5 mange arrangementer, eller hvorfor jeg nogle gange virker fjern, selv n\u00e5r vi er sammen, h\u00e5ber jeg, at I med det her har f\u00e5et en lidt bedre forst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke, fordi jeg ikke vil jer. Det er ikke, fordi jeg har glemt jer. Og det er bestemt ikke, fordi I ikke betyder noget for mig. Jeg er bare n\u00e5et til et punkt, hvor jeg er n\u00f8dt til at passe p\u00e5 mig selv og finde ud af, hvordan jeg f\u00e5r det bedre.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har brug for tid, ro og forst\u00e5else. Ikke n\u00f8dvendigvis gode r\u00e5d eller mennesker, der fort\u00e6ller mig, hvad jeg burde g\u00f8re anderledes. Bare forst\u00e5else for, at jeg ikke altid har overskud til at v\u00e6re den Jesper, som folk kender.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har altid troet, at styrke handlede om at rejse sig igen, uanset hvor mange gange man blev sl\u00e5et omkuld. Men m\u00e5ske handler styrke ogs\u00e5 om at turde erkende, at man ikke l\u00e6ngere kan rejse sig alene.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har brugt det meste af mit liv p\u00e5 at k\u00e6mpe for at v\u00e6re god nok i andres \u00f8jne. Nu er det p\u00e5 tide, at jeg begynder at k\u00e6mpe for at f\u00e5 det godt i mine egne.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber inderligt, at jeg en dag kan se tilbage p\u00e5 den her periode som begyndelsen p\u00e5 noget bedre. Og jeg h\u00e5ber, at I vil give mig den tid, det kr\u00e6ver.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er ikke blevet ligeglad med mennesker. Jeg er bare blevet udmattet af at k\u00e6mpe.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tak til jer, der stadig er der, ogs\u00e5 n\u00e5r jeg ikke selv har overskud til at r\u00e6kke ud. \u2764\ufe0f<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2764\ufe0f Min historie \u2013 den lange udgave Som jeg skrev i mit opslag, er jeg i \u00f8jeblikket ved at blive udredt for ADHD, og det har sat rigtig mange tanker i gang. Ikke fordi jeg betragter ADHD som noget negativt, men fordi jeg pludselig er blevet n\u00f8dt til at kigge tilbage p\u00e5 mit liv og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":9,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-7","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7\/revisions\/10"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/tjschwaner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}